Navigation



• Albums & artists
   > Gudrun Holck
• Links
• Press
• Who we are
• Contact

Search

Search this site:
Search the net:



 

En vokal urskov af overraskende, befriende sære og lokkende lyde

Anmeldelse i tidsskriftet Djembe

Af Karen Mohr Sokkelund

GUDRUN HOLCK:
‘Muse’
Mild Records MILDCD002 • www.mildrecords.com
**** 42 minutter


Cross-over. Danmark. Det er ikke første gang Gudrun Holck oplader sin røst på plade, men det er første gang hun i den grad har investeret sig selv med hud og hår i et pladeprojekt. Holck boede fire år i Nigeria hos Fela Kuti og har siden optrådt flittigt, lært hos Toumani Diabaté og Habib Koité i Mali og været medstifter af det hedengangne Muzi DanZim Band.
På sin solodebut ‘Muse’ demonstrerer hun, hvad hun kan vride ud af sine stemmebånd – og sin musikalske hjerne. Det er især i de ordløse, vokale kompositioner, som ‘Angels Sang’ og ‘Nuets Komposition’, og i musikalske fragmenter som ‘Vignet Kula’, ‘Intro’ og ‘Outro Calling’, at Holck tager stikkene hjem. Langt mindre lyttevenlig er titelnummeret ‘Muse’ og Marylin Mazurs ellers ganske smukke sang ‘Cross the Stream’, som Gudrun Holck desværre piner livet af. Ser man bort fra disse skønhedspletter, har Holck på ‘Muse’ skabt en vokal urskov af overraskende, befriende sære og lokkende lyde – en skov, jeg gerne forvilder mig ind i igen.


www.djembe.dk






Album info

Album title: ‘Muse’
Catalogue number: MILDCD002

Album release DK: Juni 29, 2004
Distribution: Cope Records – GDC

Online distribution: CD-skiven



 
• Yderligere information om Gudrun Holck

 
 
    
Andre album

'Muse' af Gudrun Holck er Mild Records andet album.
Pernilla Aidt udkom i oktober 2003 med albummet 'Serene'.
Køb album

Albummet 'Muse' kan købes online hos CDskiven